Forskningsgruppen sigter mod at forbedre behandlingen af neurologiske sygdomme, hvor hovedsymptomet er epileptiske anfald. Udfordringen er at finde den rigtige epilepsimedicin blandt de omkring 25 forskellige præparater, der anvendes mod epileptiske anfald. I øjeblikket forsøger læger sig frem i forhold til, hvilken behandling der skal anvendes. Når det ikke lykkes er konsekvenserne store. Ved ideopatiske generaliserede epilepsier (”ungdomsepilepsi”) lykkes det i mindre end hvert femte tilfælde for lægerne at finde det rigtige præparat med det samme. Jo længere tid der går, hvor der ikke er kontrol over anfaldene, jo større aftryk på livet vil epilepsien have. Primært i forhold til angst, dårligere uddannelse, løn og livsvilkår. Ved de alvorligste, vedvarende tilfælde af anfald, også kaldet status epilepticus, som ikke ophører under intensiv behandling, da er behandlingen i bund og grund baseret på kvalificerede gæt. Konsekvenserne af den manglende effekt af medicinen betyder, at anfaldene kan medføre hjerneskade og i værste fald medføre evnen til at leve et selvstændigt liv eller død som følger af anfaldet.
English:
The aim of the research group is the personalisation of treatment decisions in neurological diseases with epileptic seizures as main symptom. The project aims at a better understanding of the causes and consequences of differential response to anti-epileptic therapy to stratify treatment decisions and improve outcome. Interdisciplinary cooperation allows for using a large range of different techniques and approaches typically based on local patient cohorts to secure rapid translation of scientific results into clinical practice. Current projects focuses on improved treatment of genetic generalized epilepsies and persistent epileptic seizures/status epilepticus.
